Dette 2-ugers H1-forløb giver dig en solid indføring i, hvordan moderne kommunikationsnetværk planlægges, installeres og dokumenteres. Forløbet er bygget op modulært, så det kan gennemføres med forskelligt udstyr, afhængigt af hvad den enkelte skole råder over.
Du lærer om:
- Kabler og fysiske medier: Twisted Pair (Cat 5e/6/6A), coax og fiber, samt regler for terminering, bøjningsradius og respektafstand.
- Netværksteori: OSI-modellens lag 1–4, TCP/IP, IP-adressering, subnet og DHCP.
- Test og fejlfinding: Brug af kommandoer som
ping
ogipconfig
, samt brug af testudstyr. - Remote powering og varmeberegning: F.eks. ved brug af PoE til kameraer og access points.
- Trådløse netværk: Frekvensvalg, dækningskort, mesh og interferens.
- Netværkssikkerhed: Adgangsstyring, kryptering, SSID, port forwarding og cybersikkerhed.
- Installation i praksis: Opbygning og opsætning af netværk med fokus på lovgivning og dokumentation.
I dette forløb arbejder vi f.eks. med Dahua NVR og PoE-kameraer, ASUS-routere og IoT-enheder, men det samme forløb kan gennemføres med andet udstyr på andre skoler. Du lærer derfor grundprincipper, der kan overføres til enhver moderne installation.
Formålet er, at du bliver i stand til at opbygge sikre og stabile netværk – både kablede og trådløse – og dokumentere arbejdet efter gældende standarder og sikkerhedskrav.